Et billedformat er den filtype, som et digitalt billede gemmes i, og som bestemmer hvordan billeddata komprimeres, hvilke farver og detaljer der bevares, og hvor stor den færdige fil bliver. Formatet afgør blandt andet om billedet kan have gennemsigtig baggrund, om det kan animeres, og om det tåler at blive skaleret op uden at blive sløret. Valget af billedformat har derfor direkte betydning for både billedkvalitet, indlæsningstid og hvor nemt filen kan deles eller redigeres.
I praksis støder de fleste på flere forskellige billedformater i løbet af en almindelig dag, uden at tænke nærmere over det. Et foto taget på mobilen gemmes typisk i ét format, et skærmbillede i et andet, og et logo, der skal bruges på en hjemmeside, kræver ofte et tredje format for at se skarpt ud i alle størrelser.
Hvis du f.eks. sender et stort feriefoto direkte fra kameraet som vedhæftet fil i en mail, vil det ofte fylde langt mere, end hvis det først konverteres og komprimeres til et webegnet format.
De mest brugte billedformater
Der findes mange billedformater, men et fåtal dækker langt de fleste behov i dagligdagen og på nettet.
JPEG (JPG)
JPEG er det mest udbredte format til fotografier. Det bruger en komprimeringsmetode, hvor man kan vælge mellem høj billedkvalitet med større filstørrelse eller lavere kvalitet med mindre fil. Formatet understøtter ikke gennemsigtighed, og gentagne gemninger i JPEG kan med tiden forringe billedet en smule, fordi komprimeringen er “lossy” (altså med datatab).
PNG
PNG er velegnet til billeder med skarpe kanter, tekst eller logoer, og til billeder der skal have en gennemsigtig baggrund. Formatet komprimerer uden datatab, hvilket giver høj kvalitet, men typisk også en større fil end et tilsvarende JPEG-billede af et fotografi.
GIF
GIF bruges primært til simple animationer og billeder med få farver, f.eks. ikoner eller memes. Formatet understøtter kun et begrænset farveantal, hvilket gør det mindre velegnet til fotografier med mange nuancer.
WebP
WebP er udviklet af Google og er designet specifikt til brug på internettet. Ifølge Googles egen dokumentation er WebP-billeder omkring 30 procent mindre i filstørrelse sammenlignet med PNG- og JPEG-billeder ved tilsvarende visuel kvalitet. Formatet understøtter både komprimering med og uden datatab samt gennemsigtighed, hvilket gør det til et alsidigt valg til hjemmesider, hvor hurtig indlæsningstid betyder noget.
SVG
SVG er et vektorbaseret format, modsat de øvrige formater, der er pixelbaserede. Det betyder, at et SVG-billede beskrives matematisk og derfor kan skaleres op eller ned i størrelse uden at miste skarphed. SVG-specifikationen er en åben standard udviklet af World Wide Web Consortium siden 1999, og formatet bruges typisk til logoer, ikoner og illustrationer snarere end til fotografier.
TIFF og RAW
TIFF og RAW anvendes især i professionel fotografering og trykproduktion, hvor der er behov for at bevare mest mulig detalje og farveinformation. Filerne fylder markant mere end JPEG eller PNG og er derfor sjældent velegnede til deling på nettet, men de danner et godt udgangspunkt, hvis billedet senere skal redigeres eller trykkes i høj kvalitet.
Hvornår skal du bruge hvilket format
Valget af billedformat afhænger i høj grad af, hvad billedet skal bruges til. Skal billedet lægges op på en hjemmeside eller deles på sociale medier, er JPEG eller WebP som regel et fornuftigt valg til fotografier, mens PNG eller SVG passer bedre til logoer, grafik og ikoner, hvor skarpe kanter eller gennemsigtighed er vigtige. Skal billedet derimod trykkes eller redigeres videre i høj kvalitet, er TIFF eller RAW ofte at foretrække, selvom filerne er langt større.
Det er også værd at overveje, hvem der skal modtage eller bruge billedet. Arbejder man som freelancer og leverer billedmateriale til kunder, kan det være afgørende at kende forskel på formaterne, så man sender filer i den kvalitet og det format, kunden reelt har brug for. Det sparer tid i begge ender af processen og kan være med til at undgå unødige rettelser frem og tilbage.
Sådan konverterer og komprimerer du billeder nemt
Man behøver ikke avanceret billedredigeringssoftware for at skifte format på et billede eller gøre filen mindre. Online værktøjer som mediaresize.com gør det muligt at konvertere mellem de gængse billedformater og komprimere filstørrelsen, uden at man selv skal installere programmer eller sætte sig ind i tekniske indstillinger. Man uploader typisk billedet, vælger det ønskede format eller komprimeringsniveau, og downloader den færdige fil igen.
Det kan være særligt nyttigt, hvis man ofte sender billeder via mail, skal uploade dem til en hjemmeside med grænser for filstørrelse, eller gerne vil spare lagerplads på telefon eller computer. En hurtig konvertering eller komprimering, inden filen sendes afsted, kan spare flere trin senere og er dermed også en del af en mere effektiv arbejdsgang – noget der i det hele taget går hånd i hånd med bedre tidsstyring på jobbet, hvor småopgaver som fildeling ellers let kan stjæle tid i løbet af dagen.
Når man komprimerer et billede, er det en god idé at holde øje med resultatet undervejs. Et format med datatab, som JPEG eller lossy WebP, kan godt komprimeres kraftigt uden synlig forskel, men går man for langt, bliver kvalitetsforringelsen synlig i form af slørede detaljer eller farveklumper. Et format uden datatab, som PNG, kan til gengæld ikke komprimeres nær så meget, før filstørrelsen begynder at ligne originalen.