Sådan tjekker du olie og vækser på bilen

Hvordan tjekker du olie og væsker på bilen

Indeholder annonce- og reklamelinks

At holde øje med olie og væsker i din bil er en vigtig del af vedligeholdelsen. Det kan virke som en lille opgave, men det har stor betydning for både driftssikkerhed og bilens levetid. Ved at tjekke væskeniveauerne regelmæssigt kan du undgå skader, nedbrud og uventede udgifter. Denne guide viser dig, hvordan du nemt tjekker olie og væsker i bilen derhjemme. 

Forberedelse før du tjekker

Inden du åbner motorhjelmen, er der nogle få trin, du bør følge:

  • Parkér bilen på et plant underlag – Det er vigtigt, at bilen står stabilt og vandret, så du får en nøjagtig aflæsning af væskeniveauerne.
  • Sørg for at motoren er kold – Du bør altid kontrollere væskerne, når motoren er kold eller har været slukket i mindst 10-20 minutter. Det mindsker risikoen for forbrændinger og giver mere præcise målinger.
  • Hav en klud klar – Brug en ren klud eller lidt køkkenrulle til at tørre oliepinden af undervejs.

LÆS OGSÅ: Udvendig bilvask – Sådan får du en skinnende bil uden ridser

Sådan tjekker du motorolie

Motorolien er afgørende for motorens smøring og funktion. Et for lavt eller snavset olieniveau kan skade motoren. Følg disse trin:

  • Find oliepinden – Oliepinden har som regel en farvet top (gul, rød eller orange) og sidder typisk foran på motoren.
  • Træk oliepinden ud og tør den af – Brug kluden til at tørre oliepinden helt ren første gang, så du kan få en klar aflæsning bagefter.
  • Sæt den i igen og træk ud – Nu kan du aflæse oliestanden. Der skal være olie mellem markeringerne ”min” og ”max”.
  • Vurder farve og konsistens – Olie bør være gyldenbrun og lidt tyktflydende. Hvis den er meget sort eller tynd som vand, bør du få foretaget et olieskift.

Tjek af kølervæske

Kølervæsken er nødvendig for at undgå, at motoren bliver overophedet, især ved lange køreture eller i varmt vejr.

  • Find beholderen til kølervæske – Den er ofte gennemsigtig med markeringer for minimum og maksimum. Du kan altid kigge i bilens manual, hvis du er i tvivl.
  • Kontroller niveauet – Væsken skal ligge mellem mærkerne “min” og “max”.
  • Tjek farven – Kølervæske kan være grøn, blå eller rød afhængig af, hvilken type der er i bilen. Den må ikke være brunlig eller uklar – det kan tyde på rust eller forurening.
  • Fyld kun op med korrekt type – Brug aldrig vand som erstatning, og bland ikke forskellige kølervæsker uden at være sikker på kompatibiliteten.

Kontrol af bremsevæske

Bremsevæske er vital for bilens bremsekraft og bør altid ligge på det korrekte niveau. Lav bremsevæskestand kan være et tegn på slidte bremseklodser eller en lækage.

  • Find beholderen – Beholderen sidder som regel tæt på forruden og oftest over hovedcylinderen. Den er gennemsigtig og har “min” og “max”-markeringer.
  • Kontroller niveauet – Væsken skal være inden for det angivne område.
  • Påfyld ikke uden grund – Hvis væsken ligger under “min”, bør du ikke bare fylde op. Lav væske kan skyldes slid eller lækage, og bilen bør undersøges af en fagperson.

Visker- og sprinklervæske

Sprinklervæske er lovpligtigt og vigtig for udsynet i bilen under kørsel. Det er en nem væske at kontrollere og påfylde.

  • Find beholderen med det blå låg – Typisk markeret med et symbol, der ligner en forrude med stråler.
  • Fyld op ved behov – Der er som regel ikke nogen “min” og “max”-mærker, så du fylder op til du ser væsken i toppen.
  • Brug frostvæske om vinteren – Om vinteren skal du sikre dig, at du bruger sprinklervæske med frostbeskyttelse.

Tjek af servostyringsvæske (hvis relevant)

Nogle nyere biler har elektrisk servostyring og kræver derfor ikke servostyringsvæske. Men har din bil et hydraulisk system, bør du også tjekke denne væske.

  • Find beholderen – Beholderen sidder typisk i motorrummet, og er markeret med tekst eller symbol for servostyring.
  • Kontroller niveau – Det skal igen være mellem “min” og “max”.
  • Brug kun korrekt væske – Påfyld kun hvis du kender den rigtige type væske til din bil. Forkert væske kan skade systemet.

Gør det til en fast vane

For at sikre din bils drift og undgå pludselige problemer, er det en god idé at lave et væsketjek til en fast rutine. Et godt udgangspunkt er at gennemgå bilens væsker én gang om måneden, eller inden du skal ud på en længere køretur. Husk også, at bilen kan bruge mere væske i ekstreme temperaturer – både sommer og vinter.

Ved at bruge en lille smule tid på et rutinetjek, kan du i længden spare både penge og bekymringer. Og du sikrer, at din bil kører sikkert hver gang.

LÆS OGSÅ: Sådan fjerner du ridser i lakken selv

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om tjek af olie og væsker i bilen

Hvor ofte bør jeg tjekke olie og væsker på min bil?

Det anbefales at tjekke bilens olie og væsker mindst én gang om måneden, og altid før længere køreture. Hvis du oplever uregelmæssigheder eller ekstra forbrug, bør du kontrollere væsker oftere.

Kan jeg selv udskifte olie eller væsker, hvis niveauet er lavt?

Du kan sagtens selv fylde motorolie, kølervæske, sprinklervæske på. I nogle tilfælde kan du også selv fylde servostyringsvæske på, hvis du kender den korrekte type til din bil. Du bør dog bemærke, at hvis der lav bremsevæske bør du kontakte et værksted for at udelukke fejl eller lækage.

Er det nødvendigt med specielle værktøjer for at tjekke olie og væsker?

Nej, de fleste væsketjek kræver ikke særligt værktøj. En klud eller lidt køkkenrulle kan være praktisk til at tørre oliepinden af. Derudover klarer du dig fint med adgang til instruktionsbogen, hvis du er i tvivl om placeringerne.

Hvad gør jeg, hvis væskeniveauerne ofte er for lave?

Hvis du ofte oplever, at væskeniveauerne falder hurtigt, kan det være tegn på slid, utætheder eller fejl i systemet. Her bør du hurtigst muligt kontakte et autoværksted for at få undersøgt bilen nærmere.

Hvilke tegn skal jeg holde øje med under væsketjekket?

Ud over selve væskeniveauet bør du være opmærksom på farven og konsistensen. Lugtende eller synlige lækager bør også undersøges nærmere, da de kan være tegn på problemer.

Find det du skal bruge hos Dansk Autoudstyr (annoncelink)