Tips til du skal flytte hjemmefra

Tips til du skal flytte hjemmefra – få de bedste råd her

Disclaimer

Hjem » Bolig » Tips til du skal flytte hjemmefra – få de bedste råd her

Det er et stort skridt at flyve fra reden. For mange kan det måske virke uoverskueligt, at skulle danne sig et overblik over alt det praktiske, der følger med en flytning. For at hjælpe dig godt på vej, finder du her de bedste råd, til du skal flytte hjemmefra.  

Det kan virke som en stor ting, når du skal flytte hjemmefra, og der er meget, man skal orientere sig om i forbindelse med en flytning. Derfor er struktur og nøje planlægning nogle af nøgleordene til en succesfuld flytning.

Annonce

Lav et budget

Når du skal flytte hjemmefra, er der mange overvejelser, du bør gøre dig inden flytningen. Først og fremmest bør du overveje, om du i det hele taget har råd til at flytte, da det kan blive en dyr fornøjelse.

Det er en god idé, at du laver et budget over dine månedlige indtægter og faste udgifter, før du flytter. På den måde kan du hurtig danne dig et overblik over din økonomi, så du er sikker på, at du har råd til at betale din husleje og dine regninger. Desuden finder du også ud af, hvad du har at leve for hver måned, når dine faste udgifter er betalt.

Opret en budgetkonto

Når du har fået et overblik over alle dine faste udgifter, vil det være en god idé at oprette en budgetkonto, hvor du registrerer dine regninger til en betalingsservice således, at pengene bliver trukket automatisk. På den måde er du sikker på, at dine faste udgifter er dækket, inden du begynder at bruge dine penge på andet, og du glemmer aldrig at betale en regning. Dog er det vigtigt, at du husker at få opdateret din konto jævnligt, hvis der skulle komme nye prisstigninger eller ændringer.

Opret en opsparingskonto

Desuden bør du oprette en opsparingskonto, som en naturlig del af din daglige økonomi. Sæt derfor et mindre beløb hen på din opsparing hver måned således, at du slipper for uventede udgifter, som kan være med til at påvirke din daglige økonomi.

Boligstøtte

Hvis du bor i en lejet bolig, har du mulighed for at søge om boligstøtte, hvilket skal fungere som et tilskud til din husleje. Dog er beløbet forskelligt fra person til person, da der er forskellige faktorer, der spiller ind. Der er en række krav, som afgør hvorvidt, du kan få boligstøtte. Læs om dem her:

  • Du skal bo i en lejet lejlighed  
  • Størrelsen på din bolig
  • Antallet af personer i boligen
  • Indkomst for alle parter, der bor i boligen

Ting du kan købe inden du flytter

Det er et stort skridt at flytte hjemmefra, og du kan godt blive overrasket over, hvor mange ting du pludselig skal ud og købe. Derfor kan det være en god idé, hvis du allerede i god tid begynder at ønske dig ting til boligen. På den måde vil det heller ikke føles ligeså dyrt, når du skal flytte ud.

Forsikringer

Udover din økonomi skal du også sørge for at have styr på dine forsikringer. Du er ikke længere dækket af dine forældres forsikringer, når du flytter hjemmefra. Det er derfor tid til, at du skal have dine egne. Det er en god idé, at du som minimum køber en indboforsikring, ulykkesforsikring og en rejseforsikring.

  • Indboforsikring – En forsikring som dækker alle dine ejendele
  • Ulykkeforsikring – En forsikring som dækker i tilfælde af, at du kommer ud for en ulykke
  • Rejseforsikring – En forsikring der dækker dine økonomiske omkostninger, hvis du bliver syg på din ferie

På Findforsikring.dk kan du få 3 tilbud på dine forsikringer, så du let kan vælge den billigste.

Melde flytning

Når du flytter, er det vigtigt, at du husker at melde din flytning senest 5 dage efter, at du er flyttet. Du skal anmelde din flytning på Borger.dk, eller gøre det digitalt på hjemmesiden for den kommune, du flytter til.

Er du klar til at flytte hjemmefra?

Nu har du læst vores bedste tips til ting du skal have styr på, når du skal flytte hjemmefra.

Selvom det lyder både indviklet og uoverskueligt, så vil du blive glad for, at have styr på disse mest nødvendige ting – stol på en der selv lige har prøvet at flytte hjemmefra 🙂

God fornøjelse.

Annonce

About the author