Spar penge som studerende

Sparetips – Spar penge som studerende

Indeholder annonce- og reklamelinks

Spar penge som studerende og få råd til at sætte lidt til side, eller til at hygge lidt ekstra i weekenden. Det kan være svært at få overblik over en skrantende økonomi, men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg vil garantere, at hvis du følger disse sparetips, så vil du komme til at spare penge, og du vil få et meget bedre forhold til din økonomi.

Som udeboede studerende på SU, er der ikke mange penge tilbage, når de faste udgifter til husleje osv. er betalt.

Når du læser artiklen her, lyder det måske som om, at alt sjov og spas bliver skåret væk, og du ligeså godt kan kede dig ihjel.

Sådan er det ikke ment, og du behøver ikke følge alle råd slavisk. Tag dem der giver mening for dig, og brug dem så godt du kan.

Der skal selvfølgelig være plads til en bytur og en tur i biografen. Forskellen er, at hvis du følger disse råd, så kan du af og til bruge penge, uden at have økonomiske tømmermænd bagefter – For så har du styr på det!

Her får du “Spar penge som studerende” guiden, og de 12 sparetips.

01 – Læg budget over de faste udgifter

Det første du skal gøre, er at skabe et overblik over dine samlede udgifter og taste dem ind i et skema. Du kan downloade et budgetskema i Excel her.

Tast alle dine udgifter og indtægter ind i skemaet, så du har det samlede overblik over din økonomi.

Herefter går du hver enkelt post igennem, og vurderer om den kan spares væk, eller gøres billigere. Nogle af tingene kommer vi ind på, længere ned i artiklen.

Du kan også kigge på, om det er muligt at øge eller supplere dine indtægter. Hvis du har job, kan du måske få flere timer, eller du kan måske tage et ekstra job ved siden af.

Husk at opdatere skemaet jævnligt, så du får alle prisstigninger og ændringer i dine udgifter og indtægter med.

Når først du finder fidussen ved et budgetskema, kan der godt gå sport i at spare penge.

Når der begynder at komme overskud på kontoen, så opret en ekstra post der hedder “Opsparing”, så pengene ikke bliver brugt på ligegyldige ting.

02 – Spar penge på dagligvarerne

Mad og dagligvarer kan vi ikke undvære, men det er ofte en post, hvor der ryger lidt for meget i kurven, og hvor du måske ikke er økonomisk omkring dine indkøb.

Der er mange penge at spare, hvis du går på tilbudsjagt, og bruger tid på at finde du gode tilbud.

Du kan pløje tilbudsaviserne igennem hver uge, eller du kan bruge en app som f.eks. Minetilbud. I app’en kan du se alle de nyeste tilbudsaviser, og finde de gode tilbud.

Minetilbud har en funktion de kalder Tilbudsagent. I Tilbudsagenten kan du oprette varer, som du du ofte køber, og så får du automatisk besked, når varen er på tilbud. Derved sparer du tid på at bladre alle aviserne igennem.

Det er iøvrigt på minetilbud.dk, du kan afmelde reklamer. Hvis du alligevel ikke læser reklamer, eller kun er interesseret i nogle af dem, kan du nøjes med at modtage dem du vil have.

En anden mulighed er at bestille dagligvarer på nettet, og få dem bragt lige til døren. Det er ganske vist ikke altid de billigste varer, du finder her, men du sparer både tid og penge til transport.

En anden fordel ved at bestille varer online er, at du ikke laver impulskøb, og du har mulighed for at slå dig sammen med andre, så I kan dele leveringsomkostningen.

03 – Spar på dit mobilabonnement

At vælge det rette mobilabonnement, er efterhånden ved at være lidt af en jungle, at bevæge sig rundt i.

En mulighed for at spare penge kan være, at slå nogle af dine abonnementer sammen.

Flere mobilselskaber tilbyder forskellige tillægsprodukter til abonnementet. F.eks. musikstreaming, filmstreaming osv. Hvis du i forvejen betaler for disse abonnementer, kan du med fordel samle dem i ét abonnement, og dermed spare penge.

04 – Find en billig forsikring

Som studerende er det ikke sikkert, at du har voldsomt mange forsikringer, men indboforsikring og ulykkesforsikring og evt. rejseforsikring, bør du have styr på.

Hvis du har bil, så har du også en forsikring på den.

Sørg for at få gennemgået forsikringerne jævnligt, og i hvert fald hvis der sker væsentligt ændringer. Det kan være du flytter eller køber en ny fin cykel, som du skal være sikker på er forsikret.

Det er lidt af en jungle, at finde de rigtige og de billigste forsikringer, men det kan godt betale sig, at lede efter den bedste løsning.

Hos Findforsikring.dk får du 3 gratis tilbud på dine forsikringer, og så vælger du den der passer dig bedst.

05 – Få hjælp i banken

Når man lige er flyttet hjemmefra, kan det virke overvældende pludseligt at stå med ansvaret for egen økonomi, forsikringer osv.

Hvis det kniber med overblikket, eller med at få økonomien til at fungere, kan du let blive fristet af hurtige og dyre lån. Kontakt altid din bank først, for at høre om der er billigere alternativer.

Banken kan hjælpe dig med at skrue budgettet sammen, og de kan oprette en budgetkonto, hvor alle dine faste udgifter, bliver betalt fra.

Hvis du har problemer med at styre kreditkortet, så tal med din bankrådgiver, og få ændret det til et debetkort i stedet. Et debetkort kan ikke overtrækkes, så du risikerer ikke så let at blive fristet af impulskøb.

Banken kan i de fleste tilfælde give dig den vejledning, du har brug for. Husk dog alligevel at din bankrådgiver er sælger, og rådgiveren har helt sikkert forsikringstilbud og andre spændende ting de gerne vil sælge.

06 – Spis sammen og lav en madplan

Ved at lave en madplan, gør du det let for dig selv at handle ind, og du behøver ikke stå i supermarkedet og komme til at købe dyre færdigretter.

Hvis du har mulighed for det, så kan du nøjes med et handle én gang om ugen, og så er der styr på maden resten af ugen.

Hvis du bor på kollegium, eller hvis dine venner bor i nærheden, så lav nogle aftener om ugen, hvor I spiser sammen.

Dels er det billigere hvis I slår jer sammen, og dels er det hyggeligt med selskab, og samtidig en god måde at udvide venskabskredsen.

07 – Udnyt studierabatterne

Mange butikker og webshop giver rabatter til studerende.

Husk at spørge inden du køber, da der ikke altid bliver reklameret tydeligt med rabatterne.

08 – Køb og sælg brugte ting

Der er mange muligheder for at spare penge, hvis du er indstillet på at købe brugt. Møbler til boligen kan ofte erhverves meget billigt, og tøj fra genbrugsbutikken koster heller ikke alverden.

Pensum.dk kan du finde mange brugte studiebøger, og andre bøger du kan bruge i undervisningen. Her har du også mulighed for at sælge dine egne brugte bøger.

Hos Refurb kan du købe brugte computere og brugte mobiltelefoner til gode priser.

Når du køber og sælger brugt, er du samtidig med at til at begrænse forbruget og støtte op omkring genbrug og bæredygtighed.

09 – Byture og cafébesøg

Cafébesøg og byture er hyggelige, men desværre også dyre.

Der skal selvfølgelig være råd til at gå på café og spise engang imellem, men overvej hvor mange penge du kan spare, hvis du bare springer en eller to byture over om måneden.

Du kan tage en sludder med dine venner om problematikken, for de er helt sikkert i samme situation. Erstat byturen med en hyggelig aften med vennerne derhjemme i stedet.

Det er ofte muligt at finde rabatter til caféer og restauranter. Klik f.eks. ind på MenuPay og tjek hvor du kan få rabat. Oprettelsen er gratis.

10 – Drop kantinen og smør madpakke

Den her ligger lige til højrebenet, men alligevel benytter mange sig ikke af muligheden for, at have sin egen madpakke med i skole og på job..

Brug evt. rester fra aftensmaden til at lave en lækker madpakke.

På den måde undgår du madspild, og du sparer penge til kantinen.

11 – Pas på impulskøb

Impulskøb er en af de største pengeslugere der findes. Vi har alle prøvet at se en reklame for et produkt, som vi på ingen måder mener vi kan undvære.

Et godt trick er at vente en dag eller to, og så vende tilbage til tilbuddet. Hvis det stadig er lige attraktivt, kan du overveje at købe. Ofte har du dog i mellemtiden fundet ud af, at købet ikke var så vigtigt alligevel.

12 – Brug rabatkoder

Mange webshops tilbyder rabatter når du handler. Det kan enten være et kontant afslag i prisen, gratis fragt, en ekstra gave, rabat ved tilmelding til nyhedsbrev og lignende.