Pakkeliste til ferie i sommerhus

Pakkeliste til ferie i sommerhus

Hjem » Fritid » Pakkeliste til ferie i sommerhus

Her får du et bud på den ultimative huske- og pakkeliste til ferie i sommerhus. Der er meget der skal huskes, men heldigvis er det let klaret, hvis du støtter dig til pakkelisten herunder.

At holde ferie i sommerhus er en utrolig afslappende ferieform, hvor hele familien kan koble af fra hverdagens stress og jag. For at alle får den bedste ferieoplevelse, skal der dog være styr på pakkelisten, så alt bliver husket hjemmefra.

Hvis du har lejet et sommerhus, så husk altid at undersøge, hvilke ting der følger med huset. Ofte kan man vælge om der skal være sengetøj, håndklæder osv., eller om man selv skal medbringe det.

Tøj, toiletsager osv., har du helt sikkert styr på, så det vil jeg ikke komme ind på her, men der er flere andre ting som du skal huske at få klargjort og pakket.

Klargøring af bilen

Bilen skal selvfølgelig være tiptop, inden I kører på ferie. Du kan ligeså godt starte i god tid, og sikre at bilen er serviceret, og at mekanikken fungerer som den skal.

Serviceværkstedet sørger for at der er skiftet olie, at bremser og dæk er kontrolleret og at slidte dele bliver udskiftet.

Du skal dog selv huske et par ting:

  • Justering af dæktryk – Når bilen er fuldt lastet skal dæktrykket justeres. Det korrekte dæktryk er som regel angivet på et skilt i dørfalsen
  • Solbriller er et must når du kører bil, så husk at de skal være inden for tækkevidde
  • GPS er nærmest uundværlig, og nok den mest brugbare gadget til bilferien
  • Førstehjælpskasse med plaster osv. er god at have ved hånden, hvis det skulle ske små uheld i ferien

Inden du tager hjemmefra

Gå en tur i huset eller i lejligheden, inden I tager afsted, og tjek at der er styr på det hele:

  • Døre og vinduer skal være lukkede
  • Evt. alarm skal være tilkoblet
  • Sluk for TV, radio, computer osv. på kontakten, eller tag strømmen helt fra
  • Tøm køleskabet for madvarer der ikke kan holde sig, til du er hjemme igen – Pak evt. maden i en køletaske, og tag det hele med i sommerhuset
  • Tøm skraldespanden, så den ikke står og lugter
  • Kontroller at der er skruet ned eller lukket for varmen
  • Afmeld aviser og reklamer, eller aftal med naboen, at de tømmer postkassen

Hvis I kan lave en aftale med naboerne om, at de holder øje med huset, er det mere trygt at tage på ferie. Naboen kan eventuelt også slå græsset og parkere en bil i indkørslen, så huset ser beboeligt ud, mens I er væk.

De fleste naboer vil meget gerne hjælpe med disse ting, og så kan du jo passende tilbyde din hjælp, når det bliver naboens tur til at tage på ferie.

Papirer og dokumentation

Husk alle de nødvendige dokumenter, papirer, lejebeviser og selvfølgelig jeres personlige sundhedskort osv.

  • Kørekort – Alle der har kørekort, skal huske at få det med. Det er rart at kunne skiftes til at køre, og hvis chaufføren har brug for et hvil, eller bliver syg, kan andre overtage rattet
  • Sundhedskort / sygesikringsbevis – Tag sygesikringsbevis med til alle rejsedeltagere. I tilfælde af at det bliver nødvendigt at søge læge, skadestue og lignende, skal det medbringes.
  • Pas – Hvis du ferierer i Danmark, behøver du ikke at medbringe pas, men hvis I får lyst til at køre et smut over grænsen til Tyskland, så skal man medbringe pas
  • Bilens registreringsattest – Når du kører i Danmark, behøver du ikke medbringe bilens registreringsattest. Hvis du kører med trailer eller campingvogn, skal du dog kunne dokumentere, hvor meget bilen må trække, men i Danmark kan du nøjes med at medbringe en kopi. Hvis du kører til udlandet, skal den originale registreringsattest altid medbringes.
  • Billetter og lejebeviser – Husk altid at få dokumentation med. Selv i vores moderne verden, er printede dokumenter lettere at håndtere, end mails der ligger på en telefon. Det kan f.eks. dreje sig om færgebiletter, lejebevis på sommerhuset, biletter til forlystelser, som du har købt hjemmefra

Annonce
Find oplevelser for hele familien

Bestil dine oplevelser hjemmefra
Huske- og pakkeliste til ferie i sommerhus

Underholdning og familiehygge

Det er trods alt begrænset, hvor lang tid I skal bruge i bilen, når I kører på ferie i Danmark, men for børn og teenagere, kan køreturen virke som en evighed.

Derfor skal der være styr på underholdningen til alle, både til bilturen og når I er ankommet til sommerhuset.

  • Download film og spil hjemmefra
  • Bøger og lydbøger (lån evt. på biblioteket)
  • Husk høretelefoner, så I ikke forstyrrer hinanden
  • Opladere til alle enheder, og evt. en powerbank
  • Brætspil (Ludo, Skak, Matador osv.)
  • Udendørs spil og spil til stranden

Medmindre der er Wi-Fi i sommerhuset, skal du være opmærksom på dataforbruget. En løsning kan være at medbringe en mobil trådløs router, som hele familien, kan koble sig på.

De fleste teleselskaber tilbyder løsninger med mobilt bredbånd.

Fornødenheder til køkken og badeværelse

Selvom der ganske givet er et supermarked i nærheden af sommerhuset, er der flere ting der med fordel kan medbringes hjemmefra.

Dels har du tingene ved hånden fra starten, og dels er supermarkeder i sommerhusområder, sjældent de billigste steder at handle.

  • Viskestykker, karklude og gulvklude
  • Opvaskemiddel / tabs og håndsæbe
  • Fryseposer og skraldeposer
  • Staniol / husholdningsfilm
  • Håndklæder / badehåndklæder
  • Toiletpapir og køkkenrulle
  • Te, kaffe og kaffefiltre
  • Krydderier til madlavningen

Til stand og udflugter

Det kan godt betale sig at undersøge området på forhånd, så du får et overblik over, hvilke udflugtsmuligheder og seværdigheder, der findes i omegnen.

Her kan du bl.a. bruge VisitDenmark, der giver inspiration til seværdigheder i hele landet, og DGDA der tilbyder fornøjelser over det ganske land, med mange oplevelser til hele familien – Annoncelink.

Her er et bud på de ting du skal have med på udflugter og på stranden

  • Badering, badebold, luftmadras og lignende
  • Drikkedunke og madkasser
  • Tæpper
  • Solcreme
  • Solbriller
  • Regntøj og paraply
  • Rygsæk
  • Myggespray

Det var mine bud på en huske- og pakkeliste til ferie i sommerhus.

About the author